Store, gamle træer er fantastiske. De minder os om, at de har været her meget længere end os, når vi står i skyggen af deres store og nærmest majestætiske stamme og krone. For at bevare de gamle træer, er det nødvendigt at pleje dem med jævne mellemrum. Det kan fx være ved at beskære døde grene, der udgør en risiko for træet selv eller dets omgivelser, eller det kan være ved at tynde ud i kronen for at undgå fugt og råd.
Har du et stort, gammelt træ på din grund, er det en god idé at få en professionel til at kontrollere træet og sikre, at det er sundt – det kan jeg hjælpe med. Jeg har mange års erfaring som selvstændig arborist og skovarbejder, og jeg kan klare beskæring af store træer i hele Østjylland.
Træpleje henvender sig hovedsageligt til meget store og gamle træer. Da vi ikke har så mange af dem herhjemme, er det ikke så udbredt i Danmark. I andre lande som USA og Canada har de mange enormt store træer, der har behov for at blive plejet og beskåret med jævne mellemrum. Der er dog nogle steder i Danmark, hvor man finder meget gamle og store træer – fx på herregårde eller landejendomme, hvor træerne har fået lov til at blive stående i op til flere hundrede år.
For træer af den alder og størrelse er træpleje – og herunder træbeskæring − nødvendigt på samme måde, som det er nødvendigt for os at få et tandeftersyn. Det er ikke sikkert, der er noget galt, men det er godt at få det undersøgt med jævne mellemrum for at undgå skader og sygdomme.
Som arborist og ekspert i træpleje og -beskæring vil jeg kravle op i træet – selvfølgelig uden brug af klatresporer – og undersøge det for dårlige elementer, der belaster træet. Det kan være revner eller begyndende revner, døde grene eller grene, der gnider sig op ad andre grene. Du kan læse mere om de forskellige metoder til træpleje og -beskæring længere nede på siden.
Der er mange, som ikke arbejder inden for arboristfaget, der har det med at blande træbeskæring og topkapning sammen, selv om de er hinandens modpoler.
Træpleje – og herunder træbeskæring – handler om at pleje træet, hvor topkapning er en meget hård behandling af træet, der fuldstændigt ændrer dets udseende. Det gøres ved at save toppen af og derved ændre på træets naturlige udseende og vækst. Du kan læse mere om topkapning, og hvad det kan bruges til på siden, der handler om dette.
Det er helt naturligt, at nogle af grenene på et stort træ dør. Alligevel kan det være til fare for både træet og dets omgivelser, når det sker. Døde grene kan nemlig være en indgangsvej for svamp og råd i et sundt træ, og samtidig kan de være til fare for omgivelserne, når de knækker og falder ned. Derfor vil jeg ved fjernelse af døde grene klatre op i træet og beskære/fjerne de grene, der udgør en risiko.
Gamle træer har ofte store kroner med masser af grene. Med tiden vil nogle af disse dø ud eller vokse på en måde, så de gnider sig op ad andre grene og kan få dem til at knække. Det er helt naturligt, men det er ikke så hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil bevare træet og passe på dets omgivelser. Ved en sikkerhedsbeskæring vil jeg beskære kronens grene for at forhindre, at de knækker, falder ned og rammer andre grene eller forårsager materiel- eller personskade. Det er samme metode, der bruges ved træer, som udgør en trafiksikkerhedsrisiko. Her vil jeg gøre brug af sikkerhedsbeskæring for at undgå, at grene falder ned og udgør fare for trafikken ved at lande på vejen eller ramme forbipasserende bilister, cyklister eller fodgængere.
Et kroneløft er mest et kosmetisk indgreb på træet. Det gør forholdet mellem stammen og kronen mere afbalanceret, og samtidigt får det træet til at se lettere og mindre bastant ud.
Ligesom med kroneløft, så er en kronereduktion mest et kosmetisk indgreb. Hvis du synes, at et stort og gammelt træ er blevet lidt for stort, kan jeg med en beskæring gøre kronens omkreds mindre. Det kan være en god idé, hvis træet fx skygger for meget eller blokerer udsynet fra et vindue.
En udtynding af kronen har både sine fordele for dig og for selve træet. Det får træet til at se mere luftigt ud, og det kan lade flere solstråler trænge gennem kronen. På træet har det meget gavnlig effekt på at modvirke svampeangreb, da svampene ikke bryder sig om at vokse på lyse og luftige steder. Samtidig er det med til at reducere mængden af døende grene i trækronen.
Vi er placeret centralt i jylland, men bilen kører langt på literen
Kontakt Træfældningsmanden
v/ Martin Benthin
Borupvej 2, 8751 Gedved
Det er i høj grad en tillidssag at hyre en professionel til at beskære og pleje et stort gammelt træ. Det vigtigste er at finde en, der kan sit kram for at undgå, at der bliver gjort skade på træet eller dets omgivelser. Det er meget vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved at hyre mig til at beskære dit træ. Jeg lægger stor vægt på faglighed, omhyggelighed og sikkerhed, og jeg udfører altid arbejdet med respekt for træet og omgivelserne.
Mit firma har hjemme i Gedved, og jeg hjælper gerne med beskæring af træer i hele Østjylland – i særdeleshed omkring Skanderborg, Horsens og Aarhus, hvor jeg har mange tilfredse kunder. Vælger du at hyre mig, kan du trygt stole på, at jeg udfører opgaven til aftalt tid og pris. Kontakt mig via min kontaktformular for at få et uforpligtende tilbud på beskæring af træer allerede i dag. Du er også velkommen til at ringe, så vi kan tale sammen om mulighederne.
Kontakt Træfældningsmanden
v/ Martin Benthin
Borupvej 2, 8751 Gedved
martin@traefaeldningsmanden.dk
CVR: 29371768
Håbløst store træer, som vi er gået uden om i mange år. Vi blev anbefalet at ringe til Martin. Det var et godt forslag. Nedlagt med stor fokus på sikkerhed. Grenene blev lavet til flis. Stammerne til brænde. Gyngetræets nederste del bevaret til glæde for børnebørnene. Og så fik vi et perfekt raflebord som man står ved når man rafler. Det forbedrer sundheden og forlænger livet. Vi kan kun anbefale Træladen.
Martin har ved flere lejligheder beskåret vores træer, og i øvrigt udført diverse arbejder i træ. Karakteriseret ved.... meget høj kvalitet!!!
Og så er Martin en usædvanligt sympatisk og lyttende person - min varmeste anbefaling!
løsningsorienteret så det batter! Mine største anbefalinger til Martin og hans team 😀👍 andre sagde nej til vores opgave inden Martin trådte til og klarede opgaven !
Vi har brugt Martin til rådgivning omkring træfældning og buskrydning i forbindelse med vores nye hus, og det har været meget professionel og jeg kan derfor varmt anbefale Martin til disse opgaver. Meget kompetent og hurtig til at løse opgaven.
Meget professionel fældning af vores store blodbøg. Træet blev skåret op i de størrelser vil ville have og resten tog flismaskinen "bæstet" sig af fordelt jævnt over vores bede. Der var fuldstændig ryttet op, ingen smågrene eller blade lå tilbage efter Martins arbejde. Så intet oprydningsarbejde for os bagefter.
Med Martin er dit fældningsprojekt i sikre hænder. Altid rolig og velovervejet i sin adfærd og udførelsen er i top.
Ring mig op:
Send en Email: