Træpleje og beskæring af træer
Vi har et godt kendskab til træpleje og beskærer dine træer, så de udvikler sig sundt og harmonisk. Nogle gange kan en beskæring overflødiggøre en fældning, så vi rådgiver meget gerne, når du er i tvivl.
Vi bruger naturligvis ikke klatresporer, når vi udfører træpleje og beskæring, da de skader træet.
Af beskæringsmetoder kan blandt andet nævnes:
Fjernelse af døde grene
Døde grene kan være til fare, når de falder ned, og de kan være indgangsvej for svamp og råd i et sundt træ. Vi fjerner de døde grene overalt på træet.
Sikkerhedsbeskæring
Gamle træers kroner kan kollapse, hvis døde partier ikke fjernes. Vi finder de døde områder og fjerner dem nænsomt, så træet får fornyet livskraft.
Kroneløft
Nogle af de nederste grene fjernes, så træet fremstår lettere og mindre bastant.
Kronereduktion
Trækronen gøres mindre, så træet ikke gør så stort et indhug i horisonten.
Udtynding af kronen
Der luftes ud i kronen, så mere sollys slipper igennem. Dermed kan du beholde et flot og stort træ, uden at hele haven henligger i skygge.
Tilbage